Vores succes og udvikling afhænger af vores evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

Hos Royal Greenland har vi en ansættelsesstrategi, der forsøger at sikre, at vi ansætter de rette folk til de rette jobs på det rette tidspunkt. Ansættelsesprocessen sikrer også, at du er i stand til at træffe det rigtige valg, baseret på de oplysninger og diskussioner du har fået om et konkret job hos Royal Greenland. Det er grunden til, Royal Greenland bruger mange ressourcer til at matche egne forventninger med dine - til gavn for begge parter.

Behandlingen af din ansøgning

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse med posten eller på e-mail. Din ansøgning vil blive vurderet, af den person, som er den daglige leder for den afdeling, som du har søgt job i. Hvis du har den rigtige baggrund, vil du blive inviteret til en samtale.

Personprofil

Afhængigt af hvilket job du søger, kan du blive bedt om at udfylde en online personprofil før vi mødes til en samtale. Vi er certificeret til at anvende flere typer af personprofiler, der udgør en del af vores rekrutteringsproces. Disse profiler bliver brugt som grundlag for jobsamtalen. Vi giver naturligvis dig en tilbagemelding på den udfyldte personprofil.

Personlige jobsamtaler

Den personlige jobsamtale vil altid forsøges gennemført med lederen i den afdeling, som du har søgt job i og repræsentant for personaleafdelingen. Dette vil dog af praktiske hensyn ikke altid være muligt, hvorfor der må findes andre løsninger.
Der vil altid blive afsat god tid til samtalen, så du kan få en grundig orientering om jobbet og for at give os mulighed for at lære mere om dig og dine kvalifikationer. 

Referencer

Som sidste trin i ansættelsesproceduren vil vi tage kontakt til dine referencer. Vi bruger altid referencer med omtanke.

Udvælgelse

Baseret på alle de forskellige dele af processen vælger vi den kandidat, der egner sig bedst til jobbet.

Hvis du får en afvisning 

Hvis din ansøgning ikke munder ud i et job, er du altid velkommen til at ansøge igen på et senere tidspunkt.

Yderligere oplysninger

Du er altid velkommen til at kontakte vores HR-afdeling, hvis du har spørgsmål vedrørende vores rekrutteringsproces.