Kantineleder på fabrikken i Uummannaq, Juliane Therkildsen, har fået papir på, at hun har udvidet sin viden og kunnen indenfor sit fag. Hun har nemlig netop færdiggjort et kursusforløb på 40 lektioner i delikatesse kursus og et 80 timers kursus i Bake-off.

- Vi har gode forventninger til Julianes kunnen efter kurset. Jeg forestiller mig, at hendes nyerhvervede viden kan bidrage til en forbedret økonomistyring på fabrikken, ligesom jeg er overbevist om, at medarbejderne nu kan få en mere varieret og sundere kost tilberedt under bedre hygiejniske forhold, siger fabrikschef Abia Thorsteinsen.

Med beviset fra delikatessekurset har Juliane Therkildsen nu fået kendskab til nutidig ernæring, der omfatter hygiejneforhold, livsstilssygdomme, overvægt, fødevareoverfølsomhed, udnyttelse af grønlandske produkter, kostpolitik i kantinen m.m.

Kurset i Bake-off omfatter fag som produktkendskab, salg og service samt hygiejne. Her lærer kursisterne, hvordan man bedst kan servere bake-off produkter som friskbagt brød og wienerbrød på den nemmest tænkelige måde.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet