WOC er en alliance af virksomheder, foreninger og enkeltpersoner, som udgør platformen til koordinering af en kollektiv indsats i udvikling af løsninger til havmiljøet, og erhvervslivets udfordringer i forbindelse med havets bæredygtighed. WOC er havenes stemme i fora, hvor bæredygtighedspolitik og processer diskuteres, og er med til at katalysere en kollektiv indsats på prioriterede spørgsmål. Mange industrier er repræsenteret i WOC - skibsfart, olie og gas, fiskeri, turisme, vedvarende energi (vind-, bølge- og tidevandsenergi), havne, kabler og rørledninger.

Dette unikke råd arbejder på at forbedre vores viden om havene, støtte og sikre bæredygtige operationer, uddanne offentligheden og interessenterne i at være ansvarlige i håndteringen af miljøet samt udvikle videnskabeligt baserede løsninger til miljømæssige udfordringer, som ikke kan løses af et enkelt selskab eller en industri. Disse udfordringer kunne være: invasive arter*, støj, påvirkninger på havpattedyr og klippestykker i havet.

- Ved at være medlem af WOC får Royal Grønland mulighed for at deltage i møder med berørte parter, at diskutere med andre industriers repræsentanter om en bæredygtig udnyttelse af havene og at få viden om, hvordan f.eks. olieindustrien bekymrer sig om havbunden, og hvilke tests der laves før boring, siger Lisbeth Schönemann-Paul.

I Grønland er der en mangel på viden om havbunden, og sammen med andre industrier kan der være en chance for at øge den viden ved at dele oplysninger eller ved at arbejde sammen om projekter.

For mere information se: http://www.oceancouncil.org

Invasive arter er et relativt nyt begreb, der dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt.

Tekst: Ulla Skibsted

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet