Royal Greenland deltog i Grønlands jobmesser i København og Aarhus i dagene 17. – 18. november 2012, med HR Konsulent Ado Egede og Bemandingschef Christian Laursen

- Vi havde et par meget travle dage, hvor vi havde samtaler med mange mennesker der var interesseret i jobmuligheder i Royal Greenlands regi. Det er tydeligt, at der i år kom mange arbejdsløse fra tekniske fag som el-installatører, maskinmestre og klejnsmede.

- Andre var arbejdsløse administrationspersonale, søfolk, navigatører, transport- og logistikarbejdere, IT-folk, jurister, journalister m.m. Der var også interesserede fra udlandet som Indien og Kina, samt fra europæiske lande, der henvendte sig om jobmuligheder i Royal Greenland. Det, selv om de ikke kan dansk eller grønlandsk, fortæller Ado Egede, HR Konsulent i Royal Greenland.

I år havde Royal Greenland et helt nyt uddannelsestilbud med, som endnu kun få blandt de grønlandske studerende havde kendskab til. Det er det helt nye uddannelsestilbud International Management Trainee program, der kun er en måned gammel. Ambitiøse unge, der brænder for en ledende stilling i fiskeindustrien, får med uddannelsestilbuddet mulighed for at deltage i et udviklingsprogram på 18 måneder, der kan føre til en karriere i virksomheden.

– Royal Greenland tror på, at interessen for uddannelsen bliver større, når flere studerende får kendskab til denne mulighed. Dem der fik tilbudt muligheden, blev hurtigt meget interesserede, og vil vende tilbage senere når de er færdige med deres uddannelse, slutter Ado Egede.

Tekst: Bula Larsen, bula@royalgreenland.com
Foto: Royal Greenland 

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet