Igennem mange år har Royal Greenland ligget ret lavt på denne liste. Det skyldes bl.a. virksomhedens svigtende resultater og dårlig pressedækning omkring kapitaltilførsel. Fra 2011 og frem belønner erhvervslivets repræsentanter virksomheden for at skabe resultater og for at være ansvarlige og troværdige. Samlet set steg Royal Greenlands placering fra 2012 til 2013 fra nummer 96 til nummer 82 på listen. I 2011 var Royal Greenland helt nede på en 115. plads.

Højdespringeren er troværdighed. Her er Royal Greenland gået fra nummer 92 i 2012 til nummer 66 i 2013. Der er ingen tvivl om, at sidste års resultat, som hele organisationen har arbejdet hårdt for, bliver kvitteret for. På ledelse går virksomheden 18 pladser frem og øger erhvervslivets tro på, at Royal Greenland er på rette spor.

Det er tydeligvis erhvervslivets opfattelse, at Royal Greenland borger for den gode kvalitet og også glædeligt, at virksomhedens arbejde med ansvarlighed og CSR og kommunikationen af dette begynder at blive anerkendt.

Samlet set er der naturligvis langt op til listens top 10 med bl.a. Lego, Novo, A. P. Møller og Danfoss, men det er ikke et mål i sig selv at komme derop. Royal Greenlands mål er at fortsætte rejsen med at optimere virksomhedens egen forretning, sikre god indtjening og forfølge spændende muligheder. Når dette arbejde så i mellemtiden bemærkes af omverdenen, er det naturligvis et godt klap på skulderen.

Tekst: Ulla Skibsted

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet