Fabrikkernes certificeringer er afhængigt af, hvad det er for nogle kunder der er til produkterne. Især på det engelske, franske og tyske markeder, er der et stort ønske om, at produkterne produceres på certificerede fabrikker.

- Tyske og franske kunder ønsker, at fabrikkerne lever op til IFS standard, hvorimod de engelske kunder vil have BRC certificerede fabrikker. Kunderne vil gerne være sikre på, at de produkter de får, er af en ordentlig kvalitet og har været producerede kvalitetsmæssigt forsvarligt. Hvilket betyder at der sættes større krav til fabrikkerne, som de skal leve op til, siger Nauja Heiselberg, kvalitetschef for Grønland, Royal Greenland.

- En certificering betyder for medarbejderne på fabrikken i Qasigiannguit, at der er mange flere kontroller de skal lave i det daglige, end dem de har været vant til. Og det er simpelthen for at sikre fødevarekvaliteten fra fangst til forbruger. Qasigiannguit fik IFS-certifikatet i marts 2014, svarende til Foundation Level, og forhåbentlig kan vi få det op på High Level enten i efteråret eller til næste år.

- Med certificeringen kan vi forhåbentlig tiltrække flere kunder. Kunderne kan føle sig trygge ved, at der er styr på produktionen og produkterne fra Qasigiannguit, og de ved, at det er kvalitetsvarer der kommer derfra. Det er rigtigt dejligt, at vi har sådan nogen gode medarbejdere, der kan få det hævet op på det niveau. Det har selvfølgelig været et hårdt arbejde at opnå for dem, men også at vedligeholde det. Men det er et stort skulderklap til dem, slutter Nauja Heiselberg.

Fabrikkerne Sisimiut og Ilulissat har i forvejen begge det BRC-certifikatet (British Retail Consortium) på grade A niveau på rejer, svarende til højeste niveau.

Tekst: bula@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet