Forsøgsfiskeriets periode er sat til juli-august 2014, og det er fiskere fra Maniitsoq der leverer torsken, som de har fanget i en bugt nær Maniitsoq.

- Vi har siden juli benyttet os af denne fiskerimetode. ´Torskehotellerne´ er bure, hvor fiskene bliver holdt i live, indtil fiskefartøjet Lea henter ca. fire tons levende torsk ad gangen. Lea fragter torskene til Maniitsoq fabrikken, men lige inden afskibningen bliver de aflivet og blodskæres, siger Sten Sørensen, driftschef i Royal Greenland.

- De helt friske fisk bliver derefter renset, fileteret, trimmet og pakket i Maniitsoq fabrikken, inden rigor mortis/dødstivheden indtræder i fisken. Det giver en høj kvalitet i færdigvareren.

- Derefter bliver produkterne afskibet til Aalborg, og videresendt til markederne og forbrugerne i Europa via vores salgsafdeling i Danmark, siger Sten Sørensen, driftschef i Royal Greenland.

- Vi vil afvente de europæiske kunders bedømmelse af kvaliteten af torskeprodukterne, inden Royal Greenland evaluerer forsøgsfiskeriet. Så ved vi om vi skal gå videre med forsøget. Dog tror vi på, at vi kan fortsætte med metoden, for produkterne har været rigtig fine, slutter Sten Sørensen.

Royal Greenland har købt de syv bure, hvor torsken bliver holdt i live, fra Norge. De bliver oprindeligt brugt til havdambrug. Fartøjet Drageberg, der fragter de levende torsk er lejet fra Færøerne, mens Lea er Royal Greenlands eget skib.

DTU studerende Elvar Traustason har lavet en afhandling om denne form for forsøgsfiskeri, og har været tilknyttet til Royal Greenland i de 2 måneder, forsøget er foregået. Ole Petersen leder projektet på vegne af Royal Greenland.

Tekst: Bula Larsen

 

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet