Fabrikken begyndte at indhandle ammassætterne mandag 16. juni, og har nu allerede produceret omkring to tons.

- De er store og flotte ammassætter i god kvalitet, der kommer til Qeqertarsuaq. Vi vakuumpakker og indfryser. Vi har nu to hold i vores fiskeafdeling, der skiftes til at arbejde med ammassætterne, en nat- og daghold med tre i hver. Vi er gået i gang med at fylde en container op.

- Vi regner med at sende containeren afsted til hjemmemarkedsafdelingen i Nuuk, når der er seks tons ammasætter, fortæller Karl Julius Broberg, produktionsleder og formand, Qeqertarsuaq fabrik.

- Men det kan også være, at vi sender en sending afsted, når vi har to tons. Vi afventer hvad hjemmemarkedsafdelingen ønsker. Hjemmemarkedsafdelingen vil sælge ammassat-produkterne til detailbutikkerne og private næringsdrivende.

- Sidste år sendte vi 2.400 kilo afsted til vores hjemmemarkedsafdeling i Nuuk, og Nuummiutterne købte dem rub og stub, så de elsker vore store ammassætter, griner Karl Julius.

- Vi laver også agn af ammassætterne, som vi sender til vore fabrikker især i Ilulissat, Qaanaaq, og Qeqertat, som fiskerne bruger når de fisker hellefisk. Ammassætterne vil være ved Qeqertarsuaq i omkring to uger, før de forsvinder igen, siger Emil Mølgaard, fabrikschef i Qeqertarsuaq.

Det er nu for andet år i træk, at Royal Greenland Qeqertarsuaq indhandler ammassætter fra de lokale fiskere. Ammassætterne bliver fanget med håndholdte net af fiskerne.

Tekst: bula@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet