Nogle dage fri fra arbejdet, en masse input om virksomheden, oplæg og dialog om selvindsigt samt daglige fysiske aktiviteter. Det er indholdet i programmet for 14 elever i Royal Greenland, når de mødes til træf fra den 7. til den 10. juli i Kangerlussuaq.

- De 14 elever, der kommer fra forskellige byer, skal som andre ansatte i Royal Greenland have mulighed for at mødes ansigt til ansigt med ligesindede og have forståelse for deres rolle som elever i virksomheden, forklarer HR konsulent Esther Arens.

Eleverne skal dels have bedre forståelse for virksomheden og dens mål, dels have bedre indsigt i deres rolle i virksomheden.

Til elevsamlingen i Kangerlussuaq er der forskellige emner, der skal tages op: "De 7 gode vaner", Mønsterbryder, Gode og dårlige vaner, Præsentation af virksomheden og Karrieremuligheder i fremtiden.

- Formålet med de forskellige emner er at forbedre elevernes selvindsigt, samt at de skal lære om handlemønstre, positive såvel som mindre positive. De får nogle værktøjer, som skal gøre dem i stand til at bryde dårlige mønstre som blandt andet ustabilitet på arbejdet eller bryde med dårlige venskaber. Eleverne skal have mulighed for at bane vej for bedre vaner, så de fremadrettet kan forbedre deres muligheder og evner som enkelte personer og som medarbejdere i virksomheden, siger Esther Arens.

De daglige hovedbrud veksles med forskellige aktiviteter som orienteringsløb, motion m.m. Eleverne får også til opgave at lave en plakat om Royal Greenland som praktiksted, som de selv skal illustrere med egne billeder og budskaber og som kan bruges på uddannelsesmesser.

Tekst: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet