31 glade elever i specialklasserne fra Nuussuup Atuarfia, samt to-tre elever fra trivselsklassen, har derved fået mulighed for at tage svømmetimer i svømmehallen Malik, i perioden januar til april 2014.

- Vores elever er søde skolebørn, som vi elsker at arbejde for. De har alle former for indlæringsvanskeligheder, nogle har diagnoser som autisme, ADHD osv. Vi prøver at undervise dem så godt som muligt ud fra deres behov. Antallet af børn der behøver specialundervisning, stiger for hvert år i hele verden, også i Grønland. Det er dyrt at tage svømmetimer, så børnene kan nu svømme i ni uger med Royal Greenlands støtte, siger Aviak´ Henson, rådgivningslærer for specialklasser på Nuussuup Atuarfia.

- Svømning er en vigtig aktivitet for vores elever, der på denne måde bruger kroppen og alle sanserne. Det medvirker til en udvikling både personligt og fagligt, og styrker børnenes selvtillid, samt giver mere modtagelighed i at få undervisning.

- Der er for resten af støtten blevet købt brætspil, og undervisningsmaterialer til sprogfag, naturteknik og håndarbejde. Brætspil fremmer arbejdshukommelsen hos børn, som har generelle indlæringsvanskeligheder.

- Der vil være lidt tilbage enten til afslutningen af svømmeturene eller andet som eleverne har brug for. Heldagsskolen har også givet os deres svømmetider i perioden august-november 2013, og fra 7. april til sommeren 2014.

- Vi og eleverne er oprigtig glade for støtten fra Royal Greenland. Nogle af forældrene har også udtrykt glæde over Royal Greenlands støtte, slutter Aviak' Henson.

Tekst: bula@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet