Problemer med vandforsyning i bygden medførte produktions- og indhandlingstop for 14 fabriksarbejdere og 17 jolle fiskere, der mistede indhandling af cirka 15 tons fisk, mens fabriksarbejderne mistede samme antal ton i produktionen.

- Vandledningen fra vandsøen var gået i stykker, derfor kunne vi ikke indhandle og producere hele ugen, siger fabriksleder Judithe Wille, og fortsætter:

- Da vi salter torsk i kar brugte vi noget af arbejdstiden på at vende fiskene, derfor mistede vi fabriksarbejdere kun tre en halvt arbejdsdage, mens jolle fiskerne slet ikke kunne indhandle hele ugen.

- Nogle fiskere var i stand til at indhandle fisk i Kangaatsiaq, men de fleste kunne ikke indhandle deres fangst hele ugen, så de er gået glip af mange penge.

Fabrikschefen fortæller, at Nukissiorfiit ikke kunne få løst vandforsynings problemet i hele ugen.

- De første to dage var der slet intet vand, mens der resten af ugens dage løb lidt vand i hanerne, men det var slet ikke vand nok til at opretholde en produktion, derfor måtte vi holde tidlig fri i hele ugen, fortæller Judithe Wille.

Judithe Wille håber, at vandforsynings problemet ikke vil opstå igen.

- Sidste år frøs vandledningen til, så produktionen gik i stå i flere dage. Denne gang varede det en hel uge, så jeg håber ikke, at problemet vil opstå igen.

- Uden vand kan hverken fiskerne indhandle deres fangst, og vi kan ikke producere saltfisk. Derfor håber jeg ikke, at problemet vil opstå igen, fordi det medfører store økonomisk tab for os alle, siger Judithe Wille.

Tekst : ineg@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet