En smukt anrettet buffet, der var spækket med den ene raffinerede seafood produkt efter den anden tog kegler, da tilbygningen af hovedkontoret i Nuuk blev officielt indviet i går mandag den 20. oktober. Billederne af de stribevise lækre kanapéer kan ses på denne side.

Royal Greenlands medarbejdere på hovedkontoret i Nuuk har nydt godt af lidt mere albuerum i de sidste par måneder, efter at nye lokaler på tilbygningen blev taget i brug. I går blev lokalerne så officielt indviet ved en sammenkomst.

Hovedkontorets tilbygning omfatter et nyt indgangsparti, reception, kantine, køkken, mødelokaler og elevator, der på nær elevatoren er placeret i nyerhvervede lokaler på 319 kvadratmeter.

Den administrerende direktør Mikael Thinghuus og bestyrelsesformand Niels Harald de Coninck-Smith erindrede begge den allerførste gang, de trådte ind på hovedkontoret for nogle år siden.

Masser af affald omkring huset og lugten af ammoniak og fisk på trappeopgangen havde gjort stort indtryk, og begge havde tænkt, at omgivelserne ikke passede sig for den globale seafood virksomhed. De udtrykte derfor stor tilfredshed med resultatet af tilbygningen, som kunne fremvises i går.

Den officielle indvielse foregik om eftermiddagen, hvor inviterede samarbejdspartnere fik mulighed for at blive rundvist i de nyerhvervede lokaler. Derefter blev der mulighed for uforpligtende samtale med brødrene Elsner spillende i baggrunden.

Tilbygningen af hovedkontoret blev realiseret i samarbejde med Clement & Carlsen Arkitekter, InuPlan A/S, Permagreen A/S, Carl Lynge A/S, Grønlands VVS og Arctic Import A/S.

Lokalerne på tilbygningen blev tidligere anvendt som vodbinderi og arbejdslokaler for lokale fiskere og fangere.

Tekst: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet