- Vi deltog først og fremmest for at bistå Naalakkersuisut i deres bestræbelser på at styrke salget af grønlandske seafood produkter i Japan. Det siger Jens K. Lyberth, som deltog i et erhvervs- og kulturfremstød i Japan i dagene 25. til 29. april.

Under erhvervs-og kulturfremstødet i Tokyo deltog også en række andre erhvervsfolk og kulturpersonligheder samt formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og Naalakkersuisoq for fiskeri Karl-Kristian Kruse.

- Vi deltog også for at lade vore handelspartnere møde Naalakkersuisut, og fortælle om deres erfaringer og mulighederne i handlen med vore produkter, siger direktør Jens K. Lyberth og fortsætter:

- For japanerne har det stor betydning at have nære relationer med deres kunder. Så mødet med vort lands regering kan medføre, at vi kan forstærke vore relationer, da vi dermed kan hjælpe hinanden med at udvide vort marked i Japan.

Kvalitet - en vigtig detalje

Royal Greenland har siden 1988 været i det i japanske marked. I starten solgte virksomheden rejer via en importør. Siden er hellefisk også blevet en vigtig handelsvare i Japan. Royal Greenland har i dag et salg i Japan til en værdi af 550 millioner kroner årligt.

Jens K. Lyberth siger, at kvaliteten på råvarer, der leveres til Japan, skal være i top, fordi japanerne vil have råvarer af høj kvalitet. Derfor har Royal Greenland i løbet af årene tilpasset handelen med Japan, så handelen i dag foregår uden for mange mellemled.

- Under fremvisning af vore produkter i vore markeder som supermarkeder og restauranter blev kvalitetsaspektet fremhævet gang på gang. Naalakkersuisut medlemmerne er blevet meget opmærksomme på, at nogle forædlingsprocesser er bedst egnet til at blive udført i Grønland og andre især arbejdskraftkrævende i andre lande, i som for eksempel i Kina, siger Jens K. Lyberth.

Jens K. Lyberth siger, at det er Royal Greenlands mål, at handelen i Asien skal fordobles frem til 2018.

- Heri indgår handelen i Japan. Og for at opnå vores bestræbelse på at fordoble handelen i Asien skal vi først og fremmest sikre råvareforsyningen og tilpasse vores produktionskapacitet. Derudover skal vi indgå landsigtede salgsaftaler med de største aktører på markedet og indgå aftaler med for eksempel supermarkeder, der vokser ved at spredes over hele Asien, siger Jens K. Lyberth, der også mener, at der under erhvervsfremstødet i Japan blev dannet grundlag for god samhandel mellem Japan og Grønland.

- Erhvervsfremstødet gav Naalakkersuisut og os andre mulighed for at udvide vort kendskab til det ekspanderende marked i Japan. Derudover blev vore relationer til Japan forstærket, og det er et godt grundlag for et godt samarbejde, slutter Jens K. Lyberth

Royal Greenland delegationen blev ledet af bestyrelsesformand Niels Harald de Coninck – Smith og administrerende direktør Mikael Thinghuus.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Jens K. Lyberth

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet