- Selv om 120 mand er beskæftiget på to holdskift mangler vi 60 mand på fabrikken. Derudover er der dage, hvor der er et fravær på op til 30 procent blandt vore medarbejdere. Derfor er vores produktionskapacitet kun på 60 til 65 procent i øjeblikket. Under disse omstændigheder går produktionsplaner i vasken og det ender med en ineffektiv produktion og dermed dårlig indtjening. Det er en katastrofal situation, fordi jeg ikke kan få fabrikken til at køre rundt, siger fabrikschef i Royal Greenlands fiskefabrik i Qasigiannguit Frank Hagen.

Frank Hagen siger, at fabrikken i øjeblikket ikke kan nå at producere fersk fisk til fileter og specialprodukter og i stedet producerer hele fisk, der fryses ned.

- Da vi på grund af mangel på arbejdskraft ikke kan nå at producere fileter og specialprodukter af hellefisk, fryser vi halvdelen af fisken ned som hele fisk. Når vi fryser så mange fisk ned i fryseren, ja, så taber vi rigtig mange penge, fordi, især specialproduktet páve, som vi producerer til en virksomhed i Frankrig, er et produkt, som vi kunne have tjent rigtig mange penge på.

Udsmid

Frank Hagen siger, at det er svært at planlægge produktionen, når fiskerne har indhandlet.

- Desværre ender det tit med, at produktionsplaner går i vasken, fordi folk ikke kommer på arbejde eller melder sig syge. Derfor ender det ofte med, at vi planlægger at producere for eksempel 16 tons om dagen, men ender med at vi blot producerer 10-11 tons, siger fabrikschefen og fortsætter:

- Det allerværste er dog, at vi har været nødsaget til at kassere store mængder fisk. For 14 dage siden måtte vi smide 1800 kilo hellefisk ud, fordi de var blevet dårlige. Desværre har vi i løbet af de sidste to måneder haft tre udsmid på i alt 2,5 tons fisk, der er blevet for gammelt.

Efterlyst engagement

Fabrikschefen fortæller, at han har efterlyst engagement af det lokale fagforbund SIP samt arbejdsmarkedskontoret i Qaasuitsup Kommunea for at få arbejdskraft til fabrikken.

- Jeg har ringet og skrevet til det lokale SIP og efterlyst engagement. De har lovet at sende folk til fabrikken, men der er intet sket. Fra arbejdsmarkedskontoret har de prøvet at få folk i arbejde på fabrikken. Der kommer nogle, andre forsvinder igen mens andre slet ikke dukker op. Folk der får sociale ydelser fra kommunen er blevet tilbudt skånejobs. Et par stykker er dukket op, men mange dukker slet ikke op.

Fabrikken i Qasigiannguit har også forsøgt at hente arbejdskraft udefra via Selvstyrets mobilitetsfond, men mobilitetsfonden er kun gennemført for to personer. Andre fire personer fra Sisimiut er i arbejde i Qasigiannguit på egen regning.

I august 2015 er 65 personer registreret som arbejdsøgende i Qasigiannguit.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet