- Is fiskeriet er lige rundt om hjørnet. Når der er mange hellefisk kan vi fiske op til 600-700 kilo om dagen med langline. Det kan tage op til tre timer at hejse en langline ned med 300 fiskekroge, hale det op og hejse det ned igen, siger Jokum Davidsen.

Cirka 30 fiskere indhandler hellefisk til Royal Greenlands indhandlingsanlæg i Ukkusissat. Der er mange fiskesteder nær bygden, og et af fiskestederne er ”Perlerfiup sullua”, der ligger 25 kilometer øst for Ukkusissat.

- Man kan køre med snescooter eller hundeslæde til ”Perlerfiup sullua” når havet er iset til, men når isen er usikker, sejler vi med en jolle til iskanten. Nogle gange overnatter vi i en hytte, hvorfra vi kører til fiskestedet tidlig morgen klokken otte og fisker der til hen på formiddagen, siger Jokum Davidsen.

Nyt transportmiddel

Jokum Davidsen siger, at der ikke er den store forskel indenfor is fiskeri i forhold til tidligere. Men for fem år siden fik han et nyt transportmiddel, der har været til gavn for hans erhverv som fisker.

- Jeg har selv valgt at leve som fisker, og det er del af min identitet. Jeg fik en snescooter i 2010, der har været en stor hjælp for mig. Alt går hurtigere når man har en snescooter, men nogle gange kører jeg på hundeslæde til fiskestedet, siger Jokum Davidsen.

Is fiskeri i Nordgrønland foregår almindeligvis fra januar til marts.

Tekst: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet