- Havet ved ikerasaarsuk er iset til, derfor fisker fiskerne på isen og indhandler til anlægget. Derfor er der gang i produktionen i bygden, fortæller fabrikschef i Kangaatsiaq Abia Thorsteinsen.

Abia Thorsteinsen der har ansvar for anlægget i Kangaatsiaq og bygdeanlæg i de omkringliggende bygder fortæller, at bygderne Niaqornaarsuk, Attu og Ikerasaarsuk har gang i produktionen med indhandling af torsk.

- I bygderne Attu og Niaqornaarsuk er der stadig åbent hav i områderne. Derfor indhandler fiskerne til fiskeanlæggene, hvor det indhandlede torsk enten fryses ned, saltes eller hænges til tørre.

I Bygden Attu er man også i gang med at pakke vintertørret torsk.

- I Attu har de nok at lave, fordi her også produceres vintertørret torsk. Lige nu er de godt i gangmed at pakke cirka 1,5 tons vintertørret torsk i paller, klar til forsendelse til Nuuk. Herfra skal det vintertørrede torsk sendes til forhandlere i hele kysten, siger Abia Thorsteinsen.

Kangaatsiaq er ramt af det ustadige vejr og is. Derfor har der ikke været beskæftigelse på produktionsanlægget siden ultimo december.

- På grund af det meget ustadige vejr og skiftende isforhold i Kangaatsiaq kan fiskerne ikke fiske. Da der ikke indhandles, har vi desværre ikke haft beskæftigelse til vore cirka 15 medarbejdere siden nytåret, siger Abia Thorsteinsen.

Kangaatsiaq fiskeanlæg har en frysehuskapacitet til 100 tons råvarer. Lageret, der var fyldt op med ubearbejdet torsk, havkat og rødfisk, blev tømt i slutningen af december måned.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet