- Royal Greenland er en af mine vigtige sponsorer frem mod De Olympiske Lege i 2018. Som en del af min ydelse kommer jeg med træningsvejledning til tre ansatte, der skal deltage i dette års Arctic Circle Race, siger Martin Møller.

De tre ansatte, der skal deltage, bor i hver sin by. Derfor kan Martin Møller ikke træne med deltagerne rent fysisk, men han rådgiver dem med et træningsprogram, skismøring og anden rådgivning, der er nødvendigt at vide under det ekstreme langrendsløb, der strækker sig over 160 kilometer, som de skal løbe på tre dage.

- I Arctic Circle Race er der mange ting, man skal være forberedt på. Selvfølgelig i forhold til træning, men også skismøring, mad undervejs i løbet og livet i teltlejeren. Derfor håber jeg, at deltagerne vil få noget ud af min rådgivning under træning og under løbet, siger Martin Møller, der selv skal deltage under løbet.

En at de tre ansatte i Royal Greenland, der skal deltage under Artic Circle Race, er 29 årige Agathe Dahl Thorleifsen, der er ansat som indkøbsassistent i Royal Greenland Sisimiut. Agathe siger, at hun bliver motiveret til at træne, fordi hun får råd fra Martin Møller.

- Det er rigtig godt, at Martin Møller rådgiver mig i forhold til træning og andre praktiske ting i forbindelse med løbet. Det er første gang, jeg skal deltage i Arctic Circle Race og har derfor ingen praktisk kendskab til træning op til sådan et stort løb. Men ved hjælp af Martin Møllers råd ved jeg, hvordan, hvornår og hvor meget jeg skal træne. Det er meget motiverende, siger Agathe Dahl Thorleifsen.

Arctic Circle Race skal foregå i Sisimiut fra den 20. til den 22. marts.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Privat

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet