- Vi producerer dobbeltfrosne hellefisk så længe der ikke kan indhandles på grund af is, siger fabrikschef Frank Hagen.

- Så, hvis isen bryder op inden slutningen af april, så vil ingen fabriksarbejdere blive sendt hjem. Vi har foreløbig råvarer nok til at beskæftige vore 150 fabriksarbejdere, der arbejder på dobbeltskift frem til ultimo april.

Frank Hagen forklarer, at fabrikken er blevet forsynet med hele hellefisk, der er frosset ned, der tøes op, bliver bearbejdet til fileter og fryses ned igen, klar til eksport.

- Trawleren Tuugalik har forsynet os med omkring 800 tons hellefisk i november og december måned. Og det er den råvare, som vi nu bearbejder som fileter og fryser ned.

Qasiginannguit fiskefabrik, der almindeligvis bliver forsynet fra kuttere, jollefiskere samt fra Royal Greenlands trawlere, har frysekapacitet til at nedfryse 2.000 tons hellefisk.

- Desværre nåede vi ikke at få sidste forsendelse af råvarer i januar måned, fordi Royal Arctic Lines fragtskib ikke nåede at komme i havn i Qasigiannguit, inden det isede til. Men vi har stadig cirka 470 tons på lager. Det rækker til at beskæftige 150 fabriksarbejdere i dobbeltskift i nogle måneder endnu, siger Frank Hagen.

Tekst : Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Hagen Frank

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet