Fem efterskoleophold, otte AFS- eller andet sprogophold i udlandet, tre gruppeundervisninger og et bogprojekt for mindre børn, der skal udgives på grønlandsk, dansk og engelsk nyder i år godt af sponsormidler fra Royal Greenland. I regnskabsåret 2014-2015 nåede sponsorudvalget således at yde op mod 570.000 kr. alene i sponsormidler til uddannelser.

Lydie Petersen er en af de 21 ansøgere, der fik tildelt sponsormidler, og hun har en klar plan for fremtiden.

- I 2014 blev jeg færdiguddannet som socialhjælper. Jeg vil gerne gå videre på socialassistentuddannelsen, som kun køres på dansk, og jeg ved, at mine karakterer er for lave. Jeg er så heldig at få støtte fra Royal Greenland, og nu kan jeg tage på højskoleophold i Danmark og forbedre mine karakterer i dansk, siger den 21-årige Lydie Petersen, der arbejder i fritidsordningen i Kullorsuaq.

Royal Greenland har en sponsorpolitik, der primært yder støtte til elever i folkeskolen og unge uddannelsessøgende i fagene dansk, engelsk, matematik og naturfag, som er de fag, som grønlandske folkeskoleelever klarer sig dårligst i. Virksomheden ønsker at støtte op om børn og unge samt arbejdssøgende, der gerne vil dygtiggøre sig eller forbedre deres karakterer i nævnte fag, så de kan komme videre og få en uddannelse.

Derudover sponseres der større beløb til Ivalo og Minik Fonden og Arctic Winter Games 2016, hvor pengene er øremærkede til uddannelsesmæssige formål.

I forhold til sporten har Royal Greenland en årlig sponsoraftale med Grønlands Idrætsforbund og har en pulje til elitesportsudøvere og Arctic Circle Race.

Du kan læse mere om sponsorater på følgende link til hjemmesiden: http://www.royalgreenland.gl/da/CSR/Sponsorater

Tekst: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Foto: Privat

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet