- Trawleren Polar Aassik, der ejes af Polar Seafood skal løbende indhandle torsk til Royal Greenlands fiskefabrik i Narsaq i løbet af sommeren, derfor skal vi have ansat flere medarbejdere, siger fabrikschef i Narsaq Niels Sakariassen.

Polar Aassik har allerede indhandlet i Narsaq.

- Polar Aassik indhandlede 39 tons torsk den 26. maj og vi forventer en ny indhandling igen i uge 25. Vore nuværende medarbejdere har produceret de 39 tons i døgndrift på fire dage, så vi havde rigtig travlt. Da vi ikke har kapacitet nok til at indhandle i større mængder af gangen, har vi derfor indgået en aftale om, at vi for fremtiden skal indhandle 30 tons af gangen, siger Niels Sakariassen, og fortsætter:

- For at kunne producere det indhandlede, har vi derfor brug for flere medarbejdere i fabrikken. Jeg regner med at vi skal beskæftige op til 15 personer der skal arbejde i skiftehold fra uge 25.

Ekstra kvote

Grunden til, at Polar Seafoods trawleren Polar Aassik nu indhandler til Royal Greenlands fiskefabrik i Narsaq, er sket på bagrund af, at Selvstyrets har givet en ekstra kvote på 3.000 tons torsk til Narsaq Seafood. Denne kvoter der skal fiskes uden for seks sømils grænsen, blev tildelt til Narsaq Seafood for at øge beskæftigelsen i Sydgrønland, specielt i Narsaq.

- For at få afprøvet, om vi havde kapacitet nok til at producere store mængder fisk, fik vi derfor indhandlet 56 tons torsk over tre landinger i december måned. Det viste sig, at det kunne lade sig gøre, dog i begrænsede mængder af gangen. Derfor skal vi foreløbig indhandle 30 tons af gangen, siger Niels Sakariassen der slutter med at sige:

- Det går rigtig godt med samarbejdet og aftalen er en rigtig god løsning, for det øger beskæftigelsen i Narsaq.

Narsaq Seafood der i forvejen havde en kvote på 1.000 tons torsk har for, at kunne opfiske kvoten på i alt 4.000 tons indgået aftaler med Royal Greenland, Polar Seafood og Arctic Prime Fisheries. Polar Seafoods fiskefartøjer skal i løbet af sommeren og frem til kvoten er opfisket også indhandle til de andre Sydgrønlandske byer.

Tekst: Inga Egede, ineg@roylagreenland.com

Foto: Naja Hansen, Royal Greenland, Narsaq

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet