- Jeg var heldig, at få en praktikplads ombord på Royal Greenlands trawler Akamalik. Det har medført, at jeg kan fuldføre min uddannelse som maskinmester til tiden, det siger Nukakkuluk Josefsen der ultimo juni 2015 bliver færdig med sin uddannelse som maskinmester.

Han er en af flere unge maskinmester elever, der er i gang med at gennemføre en praktiktid ombord på Royal Greenlands trawlere.

- Jeg har udført teoridelen af uddannelsen i Frederikshavn, som jeg påbegyndte i august 2012. De sidste to måneder har jeg været i praktik ombord på Akamalik.

- Nu da har jeg fået smag for arbejdsopgaver og stadig har meget at lære i arbejdet som maskinmester ombord på en trawler, har jeg et ønske om at lære mere. Derfor vil jeg meget gerne arbejde som maskinmester på en trawler i fremtiden. Jeg har fået besked på, at dørene står åbne for mig i Royal Greenlands fiskeriflåde, når jeg har fuldført min uddannelse, siger Nukakkuluk Josefsen.

Svært at skaffe praktikplads

Hans siger, at alle fag skal være bestået før man tager i praktik men at det er svært for nogle, at skaffe en praktikplads.

- Vi er 14 elever på vores hold under uddannelsen. Da de tre af mine studiekammerater ikke kunne skaffe en praktikplads inden slutningen af januar 2015, kan de formodentlig ikke som planlagt gennemføre deres eksamen til tiden. Så jo, jeg føler mig heldig, over at have fået en praktikplads i Akamalik.

Nukakkuluk kom i kontakt med Royal Greenland under en uddannelsesmesse i Århus.

- Jeg tog til en uddannelsesmesse i Århus, hvor jeg kom i kontakt med ansatte i Royal Greenland. De hjalp mig med at skaffe en praktikplads i trawleren Akamalik.

Nukakkuluk Josefsen skal efter to måneder på søen nu i gang med sin bachelor opgave, som han skal forsvare i slutningen af juni måned.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet