- På grund af frosne vandrør kan vi desværre ikke indhandle i dag og i morgen. Nukissiorfiit er opmærksomme på problemet, og varmen i vandkablerne er blevet øget, så vi håber på, at vi kan indhandle igen fra på onsdag, siger fabriksleder i Atammik Erik Henriksen.

Fabrikken i Atammik har dog ikke hjemsendt medarbejdere, da råvarer der blev indhandlet i fredags bliver pakket ned.

- Da vi ikke vil risikere at smide råvarer ud, pakker vi råvarer ned og fryser dem ned. Hvis vi venter til onsdag med at rense og pakke vil det blive for gammelt og må smides ud. Derfor har vi heller ikke sendt vore otte medarbejdere hjem i dag og vi sender dem heller ikke hjem i morgen, siger Erik Henriksen.

Cirka 30 jollefiskere i Atammik kan ikke indhandle hverken i dag eller i morgen.

Reparation i gang

Også Royal Greenlandsfiskefabrik i Attu har stoppet for indhandling i dag.

- Vandrør på fabrikken var sprunget, da vi mødte på arbejde i morges. Derfor har vi sendt tre medarbejdere hjem imedens fem er i gang med at reparere de sprungne vandrør, siger souschef i Royal Greenands fiskefabrik i Attu Imiina Hammond, og fortsætter:

- Der er blevet indhandlet 40 kasser torsk i dag som vi ikke kan bearbejde før vandrørene er ordnet. Så indtil vi har vand igen kan 17 fiskere ikke indhandle til fabrikken, men vi håber på, at vandrørene vil fungere igen i dag.

Dog har fabriksmedarbejder i Attu et andet problem, der er opstået på grund af frost.

- Vores traktor på er gået i stykker, så imedens vi venter på en ny traktor har vi lejet Pilersuisoq's bil til transport af indhandlede råvarer fra havnen til fabrikken. Desværre er bilen nu også ude af drift på grund af frost, så vi må bruge håndkraft til at transportere råvarerne, når vi går i gang igen, siger Imiina Hammond.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Nathan Kreutzmann, Imiina Hammond.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet