- Vi fik tildelt kvoten i september og trawlerne har nu opfisket cirka 700 tons. Vi håber på at fiske hele kvoten op, men udfordringen er at havisen er lige rundt om hjørnet. Hvis det iser til, betyder det at vi ikke kan fiske mere, siger driftschef i trawlerafdelingen i Royal Greenland, Samal J. Olsen.

Da Royal Greenland fik kvoten i det nordlige Melvillebugten, sejlede virksomhedens tre havgående trawlere, Akamalik, Qaqqatsiaq og Nataarnaq nordover for at fiske de eftertragtede nordvestgrønlandske rejer. I 2014 fik Royal Greenland ligeledes en kvote på 1000 tons, der blev opfisket indenfor cirka 2 måneder.

- Rejerne i området er store og har en god kvalitet, som ikke findes lignende andre steder. Forsøgsfiskeriet i Melvillebugten sidste år, startede et par uger tidligere. Igen i år håber vi på at opfiske kvoten, fordi rejen fra området har en stor økonomisk værdi for virksomheden, siger Samal J. Olsen.

De grønlandske rederier fik i år tilsammen en kvote på 3000 tons i det nye fiskerifelt.

Tekst: Nathan Kreutzmann, nakr@royalgreenland.com    

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet