Vandprøver udtaget i Qaanaaq den 2. september viste, at der var metalsplinter i drikkevandet. Derfor er befolkningen og alle institutioner i Qaanaaq blevet anbefalet, at filtrere vandet inden det drikkes eller det anvendes til madlavning.

Royal Greenland A/S er opmærksom på vandproblemet i Qaanaaq. Derfor skal indhandlede råvarer til Royal Greenlands indhandlingsanlæg i Qaanaaq siden den 2. september tilbageholdes og kvalitetskontrolleres, indtil vandet i Qaanaaq er frit for metalsplinter.

- Vi tilbageholder al indhandlede råvarer af mattak, der er indhandlet siden den 2. september. Alle råvarer vil blive ekstra kvalitetskontrollerede indtil vandet i Qaanaaq er frit for metalsplinter, siger Kvalitetsteamleder i Royal Greenland Nauja Heiselberg.

Royal Greenland indhandlingsanlæg i Qaanaaq har siden slutningen af juli måned udelukkende indhandlet mattak af hvid-og narhvaler. Siden den 2.september og indtil der sidst blev indhandlet mattak til anlægget den 11. september er i alt 768 kilo mattak blevet indhandlet til anlægget i Qaanaaq.

- Vi har to muligheder for at udføre den ekstra kvalitetskontrol. Vi har en kvalitetskontrollør i Qaanaaq, der kan udføre den visuelle kontrol af råvarer, eller også bliver råvarerne kvalitetskontrolleret, når råvarerne når frem til Nuuk. Denne kontrol skal foretages på råvarer der allerede er indhandlet og frem til myndighederne melder ud, at vandet i Qaanaaq er frit for metalsplinter, siger Nauja Heiselberg.

Anlægsleder i Qaanaaq Imiina Avatannguaq oplyser, at der er mulighed for at filtrere vandet der benyttes til, at rense råvarerne, hvis der indhandles mattak inden det meldes ud, at vandet i Qaanaaq er frit for metalsplinter.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet