- I salgsåret 2014-15 har vi omsat for 20 millioner kroner, og det er rekord, siger en stolt salgschef i Hjemmemarkedet i Royal Greenland, Malik Hegelund Olsen.

220 tons produkter af forskellig slags fiskerarter er blevet solgt fra Hjemmemarkedet i salgsåret oktober 2014 til september 2015.

-Salg af al slags grønlandsk proviant er stigende, men det er mest salg af ræklinger, mattak og vintertørret torsk der er steget det sidste år, siger Malik Hegelund Olsen.

Salget er primært gået til de tre store butikskæder Pilersuisoq A/S, Pisiffik og Kalaallit Nunaanni Brugsenit. Også Tranhuset i København og De Grønlandske Huse i Danmark køber grønlandske produkter i Royal Greenland.

Stigende salg

Tre ansatte i Hjemmemarkedet arbejder til dagligt med salg af produkter af grønlandsk proviant. Én af de tre er Ingo Hansen, der fortæller, at salg af grønlandsk proviant har været stærkt stigende de seneste år.

- Salg af al slags hjemmemarkedsprodukter har været stærkt stigende i de seneste år. Da jeg startede som sælger i Hjemmemarkedet i 2008 lå omsætningen af salg af grønlandsk proviant på cirka fem millioner kroner årligt, siger Ingo Hansen, der sammen med sin kollega Kaassaannguaq Zeeb står for den daglige kontakt til køberne.

- God planlægning i vores arbejde, gode kontakter og prisnedsættelser af grønlandsk proviant i løbet af de sidste tre år er nogle af grundene til, at salget er gået så godt, siger Ingo Hansen.

Og teamet i Hjemmemarkedet i Royal Greenland satser stort.

- Vi satser på at nå en omsætning på 40 millioner kroner i 2019. Vi mener, at der er stort potentiale for udvikling af vore salgsprodukter, og det har vi i sinde at benytte , siger Malik Hegelund Olsen.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet