Da lagerbeholdningerne i fryselagrende i Upernavik og bygderne Upernavik Kujalleq og Aappilattoq netop er blevet reducerede, kan fiskeriet i området fortsætte uden fiskeristop på grund af fyldte fryselagre.

Usædvanlig vinter

- En usædvanlige vinter med isfrit hav i Upernavik samt i bygderne Aappilattoq og Upernavik Kujalleq har medført, at især fire kuttere fra Upernavik indhandler i langt større mængder fisk i forhold til tidligere år. Da Royal Arctic Lines forsynings-og transportskib Pajuttaat netop har afskibet vore fryselagre på de nævnte steder, kan fiskeriet fortsætte uden fiskeristop i år, siger produktionschef i Royal Greenlands fabrik i Upernavik og bygder Harald Kleemann og fortsætter:

- Det er helt usædvanligt og det er første gang, at det har været muligt for fiskerne at fiske i kuttere og joller på denne tid af året. Således har fire kuttere og cirka 15 jollefiskere i Upernavik siden februar måned og frem til den 23. marts indhandlet cirka 180 tons hellefisk. Så i forhold til tidligere år, hvor fiskeriet foregik på isen er fangstmængden meget højere og fiskeriet er gået meget hurtigere- især for de fire kuttere der har fanget hellefisk med garn, fortæller Harald Kleemann.

Pajuttaat anløb i havn

På grund af fyldte fryselagre stoppede indhandlingen i Upernavik den 23. marts. Men, da Pajuttaat anløb Upernavik den 2. og 8.april er cirka 150 tons hellefisk blevet afskibet. Siden er indhandlingen åbnet igen.

- Anlægget i Upernavik Kujalleq lukkede for indhandling den 2O. marts men vi fik afskibet cirka 45 tons den 8. april. Anlægget i Upernavik Kujalleq åbner derfor igen for indhandling den 13. april, siger Harald Kleemann.

Anlægget i Aappilattoq hvor der almindeligvis plejer at blive lukket for indhandling i marts måned og frem til det bliver isfrit, har ikke været lukket for indhandling for de cirka 30 jollefiskere i bygden.

- Det skyldes især vejrlige forhold, at fryselageret ikke er fyldt op i Aappilattoq i år. Så i år vil der slet ikke blive lukket for indhandling i Aappilattoq, for en stor del af lagerbeholdningen blev afskibet med Pajuttaat her for nylig, siger Harald Kleemann.

Royal Greenlands fabrik i Upernavik har en frysekapacitet på 200 tons, Aappilattoq har en frysekapacitet på 130 tons imens Upernavik Kujalleq har en frysekapacitet på 90 tons.


Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Harald Kleemann, RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet