Dét siger 24 årige Lovisa Lund fra Sverige.

Lovisa Lund har siden medio juli, sammen med fire andre unge fra De Nordiske lande, arbejdet på Royal Greenlands rejefabrik i Ilulissat. Nogle af de unge skal arbejde på fabrikken frem til september.

- Meget af mit arbejde på Royal Greenlands rejefabrik i Ilulissat relaterer meget til mine studier som ingeniør og jeg synes, at det er spændende at være en del af et produktionsteam på en fabrik, fordi man arbejder tæt sammen med lokale grønlændere, siger Lovisa Lund.

Oprindeligt skulle Lovisa Lund og de fire andre nordjobbere arbejde i Halibut Greenlands fabrik i Ilulissat, men da der var for mange nordjobbere der, kom de fem i arbejde i Royal Greenlands rejefabrik.

- Halibut Greenland henvendte sig til os, fordi de havde for mange nordjobbere i arbejde, fortæller fabrikschef i Ilulissat Jensigne Schmidt, og fortsætter:

- Og, vi er meget taknemmelige for at have de fem unge i arbejde for os, fordi vi dagligt mangler op til otte til ti personer i rejeproduktionen. De unge nordjobbere er derfor en god arbejdsstyrke her i højsæsonen.

Fantastisk sted

Lovisa Lund, der er ingeniør studerende i Washington, USA, har tidligere været nordjobber i Finland. Da hun fik tilbudt et job i en fiskefabrik i Grønland, tog hun imod tilbuddet.

- Grønland er et spændende sted. Derfor slog til, da jeg fik et tilbud om at komme til Ilulissat for at arbejde på en fiskefabrik. Faktisk relaterer det meget til min uddannelse som ingeniør. Det er spændende at se, hvordan produktionen på fabrikken foregår og jeg syntes det er sjovt at udføre mit job i pakkeriet på rejefabrikken, siger Lovisa Lund, der også er meget imponeret over Grønlands natur og kultur.

- Naturen, kulturen og menneskene i Grønland er anderledes og det er meget spændende at være her. Jeg prøver også på at lære sproget, da jeg har interesse i at komme og arbejde i Grønland, når jeg er færdig med mine studier om halvandet år, siger Lovisa Lund.

Cirka 20 unge nordjobbere arbejder på flere af Royal Greenlands fabrikker på kysten.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG Ilulissat


Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet