Årets medarbejder i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat blev kåret under en julesammenkomst for medarbejderne og deres familier i lørdags, den 17.december.

Kaspaaraq Nathanielsen der arbejder i rejeindhandlingen på fabrikken, blev kåret som årets medarbejder af fabrikkens ledelse.

- Vi kårede Kaspaaraq Nathanielsen som årets medarbejder, fordi han er dygtig til al slags arbejde på fabrikken og, fordi han udviser stor respekt for sit arbejde, siger fabrikschef i Royal Greenlands fabrik i Ilulissat, Jensigne Schmidt.

Tillidserklæring

- Jeg blev forskrækket da mit navn blev nævn som årets medarbejder. Det havde jeg godt nok ikke regnet med. En sådan tillidserklæring fra ledelsens side, giver endnu større tillid – også fra min side. Og det gør arbejdsglæden - og lysten til at arbejde endnu større, siger Kaspaaraq Nathanielsen, der har arbejdet på fabrikken siden han og hans familie flyttede fra Kangaatsiaq til Ilulissat i 2009.

Under julesammenkomsten på fabrikken blev ikke bare Kaspaaraq Nathanielsen hyldet som årets medarbejder på fabrikken. For ledelsen på fabrikken gav også Hans Aron Løvstrøm en opmuntringspris for hans gode indsats på fabrikken.

- Vi gav Hans Aron Løvstrøm en opmuntringspris, fordi han har en god indflydelse på fabriksmedarbejderne. Han udviser positivitet og er rigtig god til at introducere nye medarbejdere om vigtigheden af kvalitet af vore produkter på fabrikken og, ikke mindst fordi han har stor respekt for sit arbejde, siger Jensigne Schmidt.

Kaspaaraq Nathanielsen og Hans Aron Løvstrøm fik udover æren også en julekurv, et gavekort samt en diplom for deres gode indsats på Royal Greenlands fabrik i Ilulissat.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Jensigne Schmidt

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet