- Vi samler vore kvalitetsledere et par gange om året, hvor vi udveksler erfaringer og arbejdsmetoder inden for kvalitetskontrol af Royal Greenlands produkter, siger kvalitetschef i Royal Greenland Dorthe Drejer Korsgaard.

Det er et lovkrav, at alle virksomheder, der er godkendt til at eksportere varer, har egenkontrolsystem. For at sikre, at Royal Greenlands fabrikker udfører ens kontrol på udtagning af prøver, udvekslede de enkelte kvalitetsledere, hvordan de udfører deres egenkontrol. Under mødet startede alle kvalitetsledere med at udarbejde en oversigt over de kontroller der i henhold til egenkontrolprogrammet skal udføres på deres fabrik.

- Under dette møde har vi gennemgået punkter indenfor egenkontrol, det vil sige gennemgang af de enkelte fabrikkers arbejdsmetoder for at overholde alle lovkrav og kundekrav i kvalitetssikring af varer, der produceres og sælges fra Royal Greenlands fabrikker. Vi fik også gennemgået vore systemer indenfor kvalitetssikring af varer, der skal sælges til forskellige kunder med forskellige krav. Under mødet fik vi også gennemgået, hvorledes sporbarhedstest udføres fra råvare til færdigvare og færdigvare til råvare således, at vore varer kan spores fra fangst til den når frem til kunder, sige Dorthe Drejer Korsgaard.

Nye kræfter

Bioanalytiker Elisabeth Nathanielsen, der er kvalitetsleder i Royal Greenlands fabrik i Qasigiannguit siger, at hun fik samlet nye kræfter til at udføre de udfordrende opgaver, der er i sit daglige arbejde med kvalitetssikring.

- Det var rart at få udvekslet erfaringer og fik snakket sammen om de udfordringer, vi møder i vort daglige arbejde i vore bestræbelser på at følge de lovkrav, der er indenfor fødevarekontrol samt vore bestræbelser på at sikre, at vore kunder kan få produkter, der er kvalitets-og sundhedskontrollerede, siger Elisabeth Nathanielsen.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet