Kort efter ammoniak udslippet på fabrikken i Qeqertarsuaq den 17. december, blev i alt 10 tons og 115 kilo færdigvarer, heraf et ton og 678 kilo krabber smidt ud, fordi de var blevet skadet af udslippet. Her kort tid efter nytår er yderligere fire tons og 377 kilo krabber blevet kasseret. Dermed er i alt cirka 14, 5 tons færdigvarer blevet kasseret som følge af ammoniak udslippet på fabrikken i Qeqertarsuaq.

- Vi har foretaget test af varer der lå i længere væk fra fabriksrummet, hvor udslippet af ammoniak skete. Her fandt vi ud af, at alle færdigvarer af krabber var blevet skadet, medens færdigvarer af fisk ikke har fået skade. Vi har derfor måttet kassere yderligere fire tons og 377 kilo krabber ud, siger produktionsleder i Royal Greenlands fabrik i Qeqertarsuaq Karl Julius Broberg.

Pladefryseren der knækkede og forårsagede udslippet er blevet repareret og ændringer på procedure i behandling af pladefryseren er blevet ændret.

Paletter af kasserede krabber står endnu i et fryselager på fabrikken. Det vil lige som det første parti der blev smidt ud, også blive destrueret.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet