Tre friske svenskere i alderen 20 til 25 år, der har søgt sommerjob gennem Nordjobb, har ønsket at komme til udkantsgrønland. De har nu arbejdet på Royal Greenlands fabrik i Upernavik og drager i dag onsdag videre til Nutaarmiut, hvor befolkningstallet ifølge Grønlands Statistik er små 32 i 2016.

- De tre unge mænd har længtes efter at komme så langt ud på udkantsgrønland som muligt og har spurgt, hvornår de kunne komme videre. Nu kan de komme af sted, efter at have været på optræning på fabrikken her i Upernavik, fortæller Flemming Andersen, driftschef i Upernavik området.

De tre unge nordjobbere har arbejdet på fabrikken i Upernavik siden deres ankomst i slutningen af juni, og de vil slutte deres arbejdsophold i slutningen af august og i starten af september.

Op mod 15 medarbejdere arbejder på Royal Greenlands fabrik i Nutaarmiut, og de unge nordjobbere skal hjælpe til med indfrysningen af hellefisk.

Hvad er fordelen ved at have nordjobbere ansat?

- De unge mænd er ved god mod og er arbejdsvillige. De arbejder hver dag og er kommet herop for at tjene penge i sommerferien, så det er et godt udgangspunkt, når der mangles ekstra hænder hos os, fordi nogle af vore faste medarbejdere desværre udebliver om sommeren, siger Flemming Andersen.

Ansættelsen af de tre nordjobbere har dog været mindre problematisk.

- Det er første gang vi har et samarbejde med Nordjobb, så det har været lidt problematisk med det administrative arbejde med hensyn til udbetalingen af lønnen og fremskaffelsen af skattekort. Men det afskrækker os ikke, og til næste år vil vi gerne have op mod 15 nordjobbere på arbejde, hvor vi kan placere fem medarbejdere i hver sin bygd, hvor vi har indkvarteringsmuligheder nok, siger Flemming Andersen.

Også to nye sæsonarbejdere fra Kangaatsiaq tager til Innaarsuit i morgen for at arbejde på Royal Greenlands fabrik, som også producerer hellefisk.

Tekst: Káte Hansen, kaha@royalgreenland.com

Foto: RG Upernavik

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet