Hele eftermiddagen vrimlede byen med folk, der i høj sol - med plastikhandsker og sorte sække i hænderne, gik rundt i jordhøjde og samlede skrald i byen.

Hver virksomhed fik til opgave at samle skrald i et område i byen - og Royal Greenlands personale fik til opgave at samle skrald omkring Svømmehallen Malik.

God atmosfære

- Der var rigtig meget skrald, vi fik samlet ved Svømmehallen Malik. Og det var da lidt ulækkert at skulle samle det op. Men, atmosfæren blandt mine kolleger var så hyggelig og sjov, at jeg faktisk nød eftermiddagen, selv om jeg gik rundt i en alt for stor neon-vest og store beskidte handsker og samlede skrald på grøften, griner 21 årige Aviaaja Petersen, der er nyansat receptionist i Royal Greenlands hovedkontor.

Og der var virkelig meget skrald i området ved legepladsen, stranden og bådpladsen ved Svømmehallen Malik, hvor Royal Greenlands personale fik samlet skrald i stakkevis.

- Selvom vi gik rundt i foroverbøjet stilling i flere timer, så var det så sjovt at være sammen med mine kolleger på en anden måde, at jeg faktisk slet ikke tænkte på, at det var skrald, jeg gik og samlede. For mig var det en god mulighed for at snakke med mine nye kolleger, jeg til dagligt ikke taler med, siger Aviaaja Petersen og fortsætter:

- Det er allerførste gang jeg deltager under en forårsrengøring i byen. Jeg syntes, at Saligaatsoq's arrangement er et virkelig godt initiativ. Det vil jeg deltage i for fremtiden.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Assit: John David Eriksen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet