Den øgede torskeindhandling er i høj grad mærkbart i Nuuk, hvor indhandlingen af torsk til Royal Greenlands fabrik i Nuuk har været næsten 40 procent mere end samme periode sidste år.

- Ja, der er god indhandling af torsk i år. De tolv kuttere, der indhandler til os, har indtil videre indhandlet 616 tons torsk, imod en indhandling på 450 tons i samme periode sidste år, siger fabrikschef i Royal Greenlands fiskefabrik i Nuuk, Theo Didriksen og fortsætter:

-Da bundgarnssæsonen startede, indhandlede to fiskekuttere til os, men lige i øjeblikket indhandler tolv kuttere. Vi har kapacitet til indhandling af cirka 30 tons torsk om dagen. Lige nu indhandler vi mellem 115 og 124 tons om ugen.

Stabil arbejdskraft

Theo Didriksen udtaler, at han er imponeret over de store mængder torsk, der bliver indhandlet til Royal Greenlands fabrik i Nuuk i forhold til, at der er to andre indhandlingsfabrikker i byen. Men, han er især glad for et stabilt medarbejderstab, der er villige til at arbejde i weekender også.

- Siden medio april har vi haft meget travlt på fabrikken. Derfor har vi fordoblet vores medarbejderstab fra tyve til fyrre medarbejdere. Vore medarbejdere i produktionen arbejder alle ugens dage – også helligdage. De arbejder godt og stabilt, og deres velvilje til at arbejde i weekender også er glædeligt for mig, siger fabrikschefen.

Theo Didriksen håber på, at denne gode periode med god indhandling og stabilt arbejdskraft vedbliver sæsonen ud.

- Jeg regner med, at højsæsonen af bundgarnsfiskeriet fortsætter til og med august. Når et indhandlingsskib indsættes ved Qeqertarsuatsiaat den 20. juni, vil flere kuttere fra Nuuk helt sikkert indhandle til skibet. Men, så længe der er torsk i Nuuk området håber jeg, at den gode indhandling fortsætter sæsonen ud, siger Theo Didriksen.

Torskeindhandlingen til de fleste af Royal Greenlands fabrikker og anlæg på kysten er øget i år.

I Maniitsoq er indhandlingen mere en tredoblet i forhold til sidste år, hvor der blev indhandlet 263 tons i perioden januar - maj sidste år, medens der i år er indhandlet 1000 tons.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet