- Siden februar og frem til nu er der indhandlet mellem 30 til 40 tons hellefisk, imens der blev indhandlet cirka ti tons hellefisk i samme periode sidste år. Derfor skal vi fortsætte med at indhandle hellefisk og torsk under rognsæsonen i modsætning til tidligere år, hvor vi plejede at lukke for indhandling af fisk under rognsæsonen, siger fabrikschef i Royal Greenlands fiskefabrik i Qeqertarsuaq Emil Mølgaard.

Færre fiskere fisker stenbider

Indhandling af stenbiderogn i Qeqertarsuaq åbnede den 1. maj. Der er indtil nu indhandlet cirka ni tons rogn. Det er mindre end sidste år.

- Den mindre indhandling af rogn skyldes at cirka halvdelen af de cirka 60 jollefiskere i byen endnu ikke har fået licens til at fiske stenbider, fortæller Emil Mølgaard, der også siger, at mindre indhandling af rogn dog ikke berører medarbejdernes arbejdstimer.

- Havet var allerede isfrit i slutningen af marts måned. Derfor har fiskerne indhandlet bedre end tidligere år. Selv om der på nuværende tidspunkt er indhandlet mindre stenbiderrogn, så indhandler fiskerne fortsat godt med hellefisk og torsk, og det har medført flere arbejdstimer til vore ti faste medarbejdere, siger Emil Mølgaard.

Den 1. april åbnedes der for krabbefiskeri i forvaltningsområdet i Qeqertarsuaq. Men da krabbefiskerkutteren har været på fiskeri sydover tog kutteren først på fiskeri i området i går.

- Når krabbeindhandlingen begynder i næste uge, skal vi ansætte ti flere medarbejdere, siger Emil Mølgaard.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Emil Mølgaard

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet