- Branden på rejefabrikken i Ilulissat er heldigvis ikke gået ud over hverken personale eller selve produktionshallen. Alle elinstallationerne er intakte, og rejeproduktionen kan komme i gang ved middagstid, siger fabrikschef Jensigne Schmidt.

Ilden, der var opstået omkring seks meter væk fra fabrikkens nordlige gavl, hvor der er opmagasineret paller og plastikkar, var blevet så voldsom og havde antændt fabrikkens gavl. Branden er gået ud over en opgang, en elevator og en trappeopgang. Der var få rengøringspersonale på arbejde, da branden opstod.

Fabrikschefen samt ledergruppen på fabrikken, der ikke har lukket et øje i nat, har fra tidlig morgen været i gang med at undersøge omfanget af branden og eventuelle skadevirkningerne på fabrikken.

- Branden på den nordlige del af fabrikken ligger omkring fem meter fra selve produktionshallen og har heldigvis ikke spredt sig. Branden er heller ikke gået ud over beholdningen af emballage, og derfor har vi igangsat indhandlingen af hellefisk og rejer med få timers forsinkelser, forklarer fabrikschefen.

Rejekutteren Bingo 3 har indhandlet sin fangst af rejer på fabrikken i Ilulissat. En anden rejekutter, der stadig fiskede og som skulle have indhandlet sin fangst på fabrikken, blev ringet op af fabrikschefen i går ved 23.00 tiden og blev bedt om at indhandle sin fangst på rejefabrikken i Sisimiut.

Fungerende politikommissær Carl Sværd oplyser, at politiet i Ilulissat har besluttet at tilkalde efterforskere fra Nationalt Kriminalteknisk Center i Danmark, der skal foretage grundige undersøgelser på brandstedet.

Se situationsbilleder forneden.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet