- Jeg sejlede fra Ikerasaarsuk til Sisimiut, fordi jeg gerne vil benytte mig af muligheden for personlig rådgivning af Royal Greenlands fiskerikonsulenter, siger Anthon Petersen, da han søndag den 25. september henvendte sig til Royal Greenlands stand under Polar Fish 2016 i Sisimiut Hallen.

Han var én af cirka 30 fiskere, der henvendte sig til Royal Greenlands to fiskerikonsulenter Siverth Amondsen og Therkel Mathiassen i Royal Greenlands stand i Sisimiut Hallen under Fiskerimessen. De to fiskerikonsulenter rådgav fiskerne om mulighed for økonomisk støtte fra Royal Greenland til køb af fiskeredskaber, køb af større båd eller kutter samt måske en henvisning til andre instanser, der kan hjælpe fiskerne i deres individuelle ønsker.

Økonomisk støtte

- Jeg har tidligere fået rådgivning fra én af Royal Greenlands fiskerikonsulenter og opnået økonomisk støtte til køb af en ny motor samt et linespil. Dengang var min bådmotor gået i stykker og jeg kunne derfor ikke fiske indtil jeg i foråret 2015 fik økonomisk støtte til køb af ny motor af Royal Greenland. Så, jeg har tidligere draget nytte af muligheden for økonomisk støtte fra Royal Greenland, siger Anthon Petersen og fortsætter:

- Jeg er kommet til Fiskerimessen i Sisimiut, fordi jeg har et ønske om at få yderligere rådgivning og eventuel økonomisk støtte til køb af en større båd eller måske en kutter, siger Anthon Petersen, der under sit besøg på Fiskerimessen i Sisimiut Hallen også fik mulighed for at tale med både sin bank og sælgere af fiskeredskaber, der alle havde en stand på Fiskerimessen.

Betingelser

Fiskerikonsulent i Royal Greenland Therkel Mathiassen fortæller, at Royal Greenland yder økonomisk støtte til fiskere, der indhandler til Royal Greenlands fabrikker. Men, at en økonomisk støtte ikke er mulig for alle fiskere grundet betingelser, der skal efterleves af fiskerne.

- Der er mulighed for økonomisk støtte fra Royal Greenland til køb af fiskeredskaber eller køb af for eksempel større båd eller kutter, hvis de enkelte fiskere selv kan betale 25 procent af prisen, er i stand til at betale den stiftede gæld indenfor et bestemt tidsrum og vedkommende ikke har offentlig gæld. Vi giver økonomisk støtte til fiskere, der har fået afslag på et lån af banken, selv om de har en licens til at fiske hellefisk eller torsk, siger Therkel Mathiassen, og fortsætter:

- Vi yder økonomisk støtte til fiskere, fordi det kan betale sig for begge parter, når vedkommende indhandler til ét af Royal Greenlands fabrikker.

Behandling

Cirka ti ud af de 30 fiskere, der henvendte sig til Royal Greenland stand under Fiskerimessen i Sisimiut, behandles nu af Royal Greenlands fiskerikonsulenter.

- Efter første samtale skal vi først og fremmest i gang med at undersøge de enkelte fiskeres kreditværdighed og muligheder for køb af deres individuelle ønsker. Vi undersøger for eksempel licenser, kontakter Søfartsstyrelsen og undersøger muligheder for ESU lån.

Da Anthon Petersen kan leve op til alle krav om økonomisk støtte fra Royal Greenland, er hans ønske om økonomisk støtte til køb af større båd eller kutter en af de sager, som Royal Greenlands fiskerikonsulenter er i gang med at undersøge.

Tekst & Foto: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet