Royal Greenland A/S deltager naturligvis også under fiskermessen, hvor fire medarbejdere fra hovedkontoret i Nuuk skal promovere virksomheden med en stand, rådgivning og promovering både af hjemmemarkedsprodukter samt det nye produkt Nutaaq Cod. Royal Greenlands fabrik i Sisimiut tilbyder også virksomhedsbesøg på fabrikken for de mange tilrejsende fra kysten samt for byens borgere både i dag torsdag og i morgen fredag.

To af Royal Greenlands repræsentanter under Polar Fish 2016, fiskerikonsulenterne Siverth Amondsen og Therkel Mathiassen, startede allerede onsdag med rådgivning til lokale fiskere, tilrejsende virksomheder samt virksomheder i byen.

- Vi har på forhånd lavet aftaler om rådgivning for lokale fiskere, samt tilrejsende-og lokale virksomheder i byen. Vi er nu i gang med individuelle rådgivninger indenfor fiskeri, hvor vi rådgiver for eksempel om køb af fiskeriredskaber, joller samt fartøjer, siger fiskerikonsulent i Royal Greenland Siverth Amondsen.

De to fiskerikonsulenter skal også tilbyde rådgivning i Royal Greenlands stand på fiskerimessen.

- Alle er velkomne til at henvende sig til vores stand i Sisimiut Hallen for at få rådgivning indenfor de nævnte områder. Vi tilbyder også rådgivning om uddannelses-og jobmuligheder i Royal Greenland A/S under fiskerimessen Polar Fish 2016, når det åbner fra i morgen fredag klokken 10:00 frem til søndag eftermiddag klokken 17:00, siger Siverth Amondsen.

Nutaaq Cod skal promoveres

Sælger i Royal Greenlands Hjemmemarked Kaassannguaq Zeeb skal under fiskerimessen først og fremmest promovere hjemmemarkedets produkter samt Royal Greenlands nye produkt Nutaaq Cod.

- Jeg skal i samarbejde med en kok fra Aalborg Zoo fremvise en anretning af Nutaaq Cod. Kokken har tilbudt at kokkerere en utraditionel anretning af en såkaldt” Street Food” med Nutaaq Cod i sin stand på messen, fortæller Kaassannguaq Zeeb, og fortsætter:

- Formålet med min deltagelse under Polar Fish er også at få nye forbrugere af hjemmemarkedets produkter. Derfor skal jeg på besøg i de forskellige virksomheders stande på messen og på besøg i forskellige virksomheder i byen.

Kaassannguaq Zeeb har gode forventninger til promoveringen af Nutaaq Cod under messen.

- Jeg håber på, at de forskellige virksomheder, der deltager under messen, vil få øjnene op for Royal Greenlands nye kvalitetsprodukt Nutaaq Cod og tage godt imod den.

Kaassannnguaq Zeeb skal også i samarbejde med delikatesseafdelingen i Brugsen Sisimiut promovere reje tapas i Brugsen Sisimiut i dag torsdag fra klokken 15:00 til 17:00.

I forbindelse med fiskerimessen Polar Fish 2016 tilbyder Royal Greenlands fabrik i Sisimiut virksomhedsbesøg i dag torsdag samt i morgen fredag begge dage klokken 11:00 samt klokken 13:00

Tekst & Foto: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet