Langlineskibet er på fiskeri i Qaanaaq, hvor det skal foretage inden- og udenskærs forsøgsfiskeri frem til islæg i området.

Bestyrelsesformand i Ice Trawl Greenland A/S der ejer Masilik, Ove Rosing Olsen der også er seniorrådgiver i Royal Greenland oplyser, at rederiet har ansøgt og fået licens til forsøgsfiskeri i Qaanaaq området.

- Da Naalakkersuisut er interesseret i udvikling af fiskerierhvervet i Avanersuaq, har vi ansøgt og fået tilladelse til at påbegynde forsøgsfiskeri efter hellefisk i Qaanaaq området. Masilik har i efteråret 2016 fået licens til at foretage indenskærs fiskeri i Qaanaaq området samt en licens til udenskærs fiskeri i et område, siger Ove Rosing Olsen.

Masilik har fået licens til forsøgsfiskeri på hellefisk i Qaanaaq området i denne sæson på betingelse af fastlagte bestemmelser, der skal overholdes.

Siden Masiliks forsøgsfiskeri startede i Qaanaaq området den 24. august er der konstateret et mindre fiskeri i det indenskærs område, men man forventer et bedre fiskeri her senere på efteråret.

- På det udenskærs område har man fremgang i fiskeriet, som efterhånden viser sig at være kommercielt interessant, siger Ove Rosing Olsen.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet