Nutaaq Cod - et specialprodukt af torskefilet fra Maniitsoq- blev valgt som bedste produkt i kategorien frostvarer, og vandt dermed en Fish Star Award pris. Også Royal Greenlands nye røgprodukt af røget torsk, GOURMET Sliced torsk, vandt en pris som bedste produkt under kategorien røgvarer.

- Vi er meget stolte af at have fået de to priser. Vi er specielt stolte af prisen til Nutaaq Cod. Endelig fik vi en så fortjent hyldest for dette fine og unikke produkt, siger salgschef i Royal Greenlands salgsafdeling i Bremen, Tyskland, Rene Stahlhofen.

Seks kategorier

Fish Star Awards priserne uddeles til de bedste produkter i seks forskellige kategorier. Priserne til de seks kategorier udvælges af deltagere under Fischwirtelschaftsgipfel. Produkterne i de seks forskellige kategorier udstilledes i montre, og deltagerne får mulighed for at smage på produkterne inden de stemmer på deres favorit.

- Det har naturligvis en stor betydning for Royal Greenlands salg i Tyskland, at de to produkter fra Royal Greenland vinder priserne. Da det er deltagerne under fiskerimessen der udvælger de bedste produkter, kan det ikke undgås at Royal Greenlands produkter bliver bemærket blandt de tyske grossister og detailkæder, siger salgschef i Royal Greenlands hjemmemarked, Malik Hegelund Olsen, der deltog som en af repræsentanterne på vegne af Royal Greenland under Fischwirtelschaftsgipfel i Hamborg i dagene den 21. og 22. februar 2017.

Topmøde for fiskerbranchen

Fischwirtelschaftsgipfel i Hamborg er et topmøde, der afholdes hver andet år blandt folk i fiskeribranchen i Tyskland. Folk fra fiskeribranchen samles for at diskutere aktuelle udfordringer for branchen – sammen med eksperter fra videnskaben, forskning, beslutningstagere indenfor salg og samhandel, levnedsmiddelbranchen, foodservice branchen samt politikere.

- Min deltagelse under Fischwirtelschaftsgipfel i Hamborg var meget givende, fordi det gav mig inspiration til for eksempel arbejdsplaner for året og ideer til forberedelser af lignende messer vi kan deltage i, i fremtiden, siger Malik Hegelund, der på vegne af Royal Greenland tog imod Fish Star Awards prisen på Nutaaq Cod.

Den røgede torsk, GOURMET Sliced torsk der blev udvalgt som bedste produkt i kategorien røgprodukter, er et af Royal Greenlands nyeste produkt, der sammen med en specialrøget laks blev lanceret på markedet i efteråret 2016.

Royal Greenands salgsafdeling i Bremen kan i to år i deres indpakning reklamere for Fish Star Awards priserne ved salg af Nutaaq Cod og GOURMET Sliced torsk i to år.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: Malik Hegelund Olsen, Rene Stahlhofen

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet