Det oplyser driftschef i Royal Greenland, Niels Ole Møller, der dog gør opmærksom på, at indhandling af hellefisk vil ske i begrænsede mængder på grund af, at Royal Greenland er ramt af mangel på arbejdskraft som følge af tsunamien der ramte Nuugaatsiaq og andre omkringliggende bygder og efterfølgende fare for ny flodbølge i området.

- Vi gør derfor opmærksom på, at vi kun indhandler indhandlingsmængder vi kan håndtere dagligt på de enkelte anlæg og fabrikken i Uummannaq, siger Niels Ole Møller.

Der kan fra i dag torsdag den 22. juni indhandles følgende mængder hellefisk om dagen:

Ukkusissat: 2,5 tons

Saattut: tre tons

Ikerasak: seks tons

Uummannaq: 20 tons.

Niels Ole Møller oplyser, at efterhånden som medarbejderne på de enkelte anlæg og fabrikken i Uummannaq vender tilbage, vil indhandlingsmængderne øges i de enkelte anlæg samt fabrikken i Uummannaq.

Genåbninger er bekendtgjort ved lokale opslag.

Royal Greenland er i løbende kontakt med beredskabsmyndighederne omkring situationen i området.

Indhandling til Royal Greenlands fabrik i Uummannaq og bygdeanlæggene blev indstillet den 18. juni på baggrund af den meget alvorlige situation ved Uummannaq og i særdeles i Nuugaatsiaq. efter bygden blev ramt af en tsunami lørdag den 17. juni, der berørte hele fiskeriet og indhandlingen til Royal Greenlands fabrik i Uummannaq og de fire bygdeanlæg i området.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet