- Jeg er meget glad for udtagelsen til A-landsholdet, for jeg satser på at blive én af de bedste i snowboard disciplinerne Big Air og Slopestyle, siger Jonas Strømsted.

Jonas Strømsted skal i kraft af sin udtagelse til A-landsholdet deltage i en fælles træningssamling der skal foregå i byen Tignes i Frankrig i dagene fra 20. til 27 juli. Fælles træningssamlingen er arrangeret af Freestyle Kraftcenteret, der er et samarbejde mellem flere danske skiklubber og Danmarks Skiforbund.

- Udtagelsen til Freestyle Kraftcenterets A-landshold åbner muligheder for at udvikle mig inden for snowboard discipliner, som jeg ikke har mulighed for at lære i Grønland, siger den forventningsfulde atlet.

Højne det sportslige niveau

Freestyle Kraftcenteret blev etableret i februar 2017 for at samle aktiviteterne Freestyle ski, Skier Cross og Snowboard. Formålet med Freestyle Kraftcenteret er at skabe et øget aktivitetsniveau med stort fokus på et højnet sportsligt niveau.

Jonas Strømsted fik besked om sin udtagelse til A-landsholdet i maj 2017. Han vil i den nærmeste fremtid blive tilsendt informationer om planerne for de forskellige aktiviteter udtagelsen til A- landsholdet indebærer frem til udgangen af 2018.

- Jeg vil gøre mit bedste, for jeg satser på at blive én af de bedste snowboardere i disciplinerne Big Air og Slopestyle, siger den unge forventningsfulde unge mand, der rejser til Tignes allerede en uge før fællestræningen starter.

- Jeg glæder mig og er mega spændt til det kommende træningsophold i Tignes i Frankrig. Jeg forventer at møde andre talentfulde snowboardere, der kan inspirere mig til at udvikle mig. Jeg glæder mig også til at lære nye folk at kende og træne med de bedste inden for snowboard, siger Jonas Strømsted.

Høster medaljer

Jonas Strømsted der har udøvet sin sport siden han var 12 år. Siden har Jonas vundet utallige medaljer i både de grønlandske mesterskaber, Arctic Winter Games og Danmarksmesterskaberne i snowboard som han deltog i på baggrund af sit medlemskab i det grønlandske ski-og snowboardklub Snowball. Under sin deltagelse under Danmarksmesterskaberne i 2016 og 2017 der foregik i Norge, høstede den unge atlet, i begge årene, både sølv og guldmedaljer indenfor disciplinerne Big Air, Halfpipe og kongedesciplinen Slopestyle.

- Jeg fik økonomisk støtte af Royal Greenland til min deltagelse i DM 2017. Foruden støtten fra Royal Greenland havde min deltagelse i DM 2017 ikke været mulig. Derfor er jeg mere end taknemmelig over den støtte jeg har fået fra Royal Greenland, siger Jonas Strømsted.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: privat

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet