- Vore kurser i vinterperioderne 2017 og 18 har fokus på produktion og hygiejne. Det gør vi for at minimere produktionsfejl og spild og dertil efterfølgende reklamationer fra kunder. Men vi afholder også kurserne for at efterleve de gældende love og regler indenfor produktion af fødevarer, siger HR konsulent Adolf Egede.

Royal Greenland Academy startede produktions-og hygiejnekurserne der er tilrettelagt i samarbejde med Levnedsmiddelskolen Inuili i oktober 2016. Kurserne er indtil videre blevet afholdt for Royal Greenlands medarbejdere i Paamiut, Qasigiannguit, Sisimiut og Maniitsoq.

- I denne uge afholdes kurset for medarbejdere i Ilulissat og derefter Uummannaq. Senere, når højsæsonen er overstået, skal vi til efteråret afholde produktions-og hygiejnekurser for vore medarbejdere i Upernavik, Kangaatsiaq, Nuuk og Ikerasak, siger Adolf Egede.

Prioritet

I de seneste år har Royal Greenland Academy afholdt kurser med fokus på samarbejde og personlig udvikling for medarbejdere i både bygder og byer.

- Royal Greenlands produktionsledelse har prioriteret at Royal Greenland Academy afholder kurser indenfor produktion og hygiejne, fordi de finder det vigtigt at medarbejderne får større kendskab til egen hygiejne, egenkontrol, kendskab til bakterier og bearbejdning af forskellige fiskearter som de arbejder med til dagligt, siger Adolf Egede.

Produktions -og hygiejnekurserne afholdes i vinter perioden- og helst gerne under u-planlagte fabrikslukninger på grund af råvaremangel.

Lukkekurser

Royal Greenland Academy afholder også et såkaldt "Lukkekursus "for medarbejdere på fabrikker der lukker på grund af råvaremangel som følge af for eksempel islæg. Lukkekurserne er fire dages kurser, hvor medarbejdere får undervisning i samarbejde og mobning på arbejdspladsen, 1. hjælps kursus samt kommunikations- og arbejdsmiljøkursus.

- Vi afholder lukkekurserne, når fabrikker lukker på grund af råvaremangel. Dog kan vi ikke nå ud til alle fabrikker på grund af rejse-og undervisningsforhold, siger Adolf Egede.

Royal Greenland Academy arrangerer også truck-og krankurser i samarbejde med Teknikkimik Ilinniarfik i Nuuk. Derudover har mere end 100 medarbejdere der er ansat som holdledere, formænd og anlægsledere i Royal Greenland i de seneste år gennemført ledelses-og lederudviklingskurser på Ledelsesakademiet. Lederkurserne fortsætter i 2017-18.

Tekst: Inga Egede, ineg@royalgreenland.com

Foto: RG

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet