12. oktober 2012

Det er blevet koldere vejr, og vinteren nærmer. De fleste ser på vinteren som en kold og mørk tid, som bare skal overstås. Måske meget forståeligt. For mig er mørket bestemt heller ikke noget, jeg ser frem til. Men denne tid er alligevel meget spændende.

Mine planer for vinteren er ved at falde på plads. Billetter til Europa er bestilt, og nye specielt designede ski fra Sverige er lige ankommet. Træningen er mere målrettet mod skiløb. Jeg er heldig, at der endnu ikke er glat på vejene omkring Nuuk, så jeg kan løbe på rulleski endnu.

Jeg træner efter den træningsplan, som tidligere har givet mig de bedste resultater. Den er brygget på baggrund af forskning omkring høj intensitet træning. Det har vist sig, at ved at træne i kortere tid, men med højintensitet, opnår man en stor konditionsfremgang i forhold til roligere træning. Her er et link til en artikel som forklarer lidt om dette: http://www.dn.no/dnaktiv/article1972036.ece

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg også træner længere ture, når jeg har tid til det.

De første langrendsløb bliver til december i Østrig. Det er dejligt at have mål, som nærmer sig. Jeg bliver mere motiveret og ivrig efter at træne og gøre de rette ting. Så gør det pludselig ikke så meget, at det er blevet koldt og mørkt :-)

Hilsen Martin

Billeder