Tour de Ski vel overstået, og jeg er tilbage i Nuuk og træne. Jeg er super godt tilfreds med at have deltaget i Tour de Ski, Skisportens Champions League eller Tour de France. Syv løb på ni dage. Konkurrencer i Tyskland, Schweiz og Italien.

I denne type konkurrencer klarer jeg mig klart bedst i skøjte discipliner. I forhold til OL kvalifikation gav det første løberesultat. Jeg manglede dog lige det sidste for at nå det. Kravet er 12,5 % efter vinderen, og jeg lå på 13,7 %, hvilket svarer til seks sekunder på denne distance.

Ikke så meget at gøre ved det nu. Jeg må bare blive i lidt bedre form og gøre tingene lidt bedre, før næste store konkurrencer. Der er altid mange ting man kan forbedre; træning, skiene, det mentale og lave en endnu bedre plan før næste løb.

Alt i alt en super fed tur, selvfølgelig lidt ærgerligt at komme så tæt på OL kvalifikation. Det skal bare give ekstra motivation og træningsiver den næste måned før VM, som starter 20. februar.

Hilsen Martin