De første dage i Davos er gået med rolige skiture og afslapning, drikke meget vand og spise godt.

Jeg kan dog godt føle højden. Der skal ikke så megen anstrengelse til, før pulsen stiger unormalt højt. Men jeg tager det med ro. Jeg ved, den tredje dag i højden er den værste, og at det går bedre herfra.

Det tager nogen tid for kroppen at vende sig til tynd luft. Først er man bare træt og føler sig i dårlig form, men efter en uges tid bliver det som at løbe derhjemme ved havniveau. Det er heldigvis først på søndag, jeg skal løbe næste løb, så jeg har nogen dage endnu...

De første dage har det sneet konstant, men jeg får taget nogle billeder, når solen forhåbentlig kommer frem i morgen.

Hilsen Martin