Royal Greenlands produkter opfylder de højeste standarder for fødevaresikkerhed og -kontrol. 

Målet for Royal Greenlands kvalitetsstyringssystem er at styre kvaliteten set fra en sensorisk (smag, lugt, udseende, konsistens), fødevaresikkerhedsmæssig og regulatorisk synsvinkel. 

Kvalitetsstyringssystemet opfylder HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Points), som er en selvinspektionsordning til identificering og vurdering af farer i fødevareproduktion. Systemet tager højde for alle potentielle farer i råvarerne og produktionen. Der er etableret kontrolaktiviteter og overvågningsprogrammer på baggrund af en grundig analyse og gældende forskrifter. Nøglen er at blive helt fortrolig med de produkter, der anvendes, og at definere overvågningen i overensstemmelse hermed. Effektiviteten og gennemførelsen af kvalitetssikringssystemet verificeres ved regelmæssige interne og eksterne audit. Royal Greenland samarbejder med flere internationale certificeringsorganer til dette formål, f.eks. IFS (International Food Standard) og BRC (British Retail Consortium).

Omfattende uddannelse i hygiejne og kvalitetsbevidsthed

Royal Greenlands kvalitetsstyringssystem er forankret i produktionen. Vi har højt kvalificerede og kvalitetsbevidste ansatte. Vi har en kvalitetsafdeling, der rådgiver, overvåger og følger op på nye initiativer. På hvert produktionssted gennemføres en omfattende uddannelse i hygiejne og kvalitetsbevidsthed. Alt dette sikrer den højeste grad af sikkerhed og kontrol.


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet