Ingredienser - til 4 personerFremgangsmåde

√ 600 g kutterrejer

√ 3 gulerødder

√ 2 løg

√ 1 glas hvide asparges

√ 4 dl fiskefond

√ 1 dl fløde

√ 5 spsk mel

√ 5 spsk smør

√ dild

√ kørvel

√ Mitzunasalat

√ rødbedeblade

√ 2 tomater

√ koldpresset rapsolie

√ citronsaft

√ Salt og peber

√ tarteletter

Børnevenlig: Ja

  

Tarteletfyld:

Dræn aspargesvandet og hæld vandet i fiskefonden. Skræl grøntsagerne, skær dem i mundrette stykker og kog dem i fiskefonden –helst før den er reduceret helt ind. Smelt smørret i en anden gryde, tilsæt melet og bag stuvningen godt igennem indtil den slipper bunden. Fiskefonden tilsættes lidt efter lidt, mens der hele tiden piskes i stuvningen, så den bliver helt lind. Tilsæt fløden og kog stuvningen ind til en passende konsistens. Varm gulerødder, løg, asparges og rejer i stuvningen.

Tarteletter:

De kan købes færdige, men de er ikke svære at lave selv.

Man ruller et stykke mat butterdej (butterdej, der har været æltet, så det meste af hæveevnen er forsvundet) ud, så det bliver ca. en ½ cm. tykt. Kom dejen op i smurte forme der passer i størrelsen. Læg et stykke bagepapir på hver og fyld det med tørrede ærter eller lignende så tarteletterne holder formen, når de bliver bagt. Bag dem i ovn ved 200C i ca. 10-15 min. til de er gyldne og sprøde.

Salat:

Salat og krydderurter vaskes og plukkes i passende størrelser. Skær tomaterne i 4 både, fjern kernerne og snit dem i fine strimler på langs. Bland det hele sammen i en skål og vend det med olie og citronsaft. Smag til med salt og peber.





Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet