Ingredienser - til 4 personer

 Fremgangsmåde

√ 4 hellefiskestykker

√ 60 g smør

√ 0.5 bdt. bredbladet persille

√ 25 g rasp

√ 50 g parmesanost

√ Salt og peber

√ 4 skalotteløg

√ 100 g perlebyg

√ 0.5 liter hønsebouillon

√ 1 spsk mascarpone

√ 0.5 bdt. purløg

√ 2 stk. fennikel

√ 2 tomater

√ 1 glas sorte oliven

√ 1 skalotteløg

√ persille

√ 1 dl vindruekerneolie

Børnevenlig: Ja

De optøede hellefiskefiletstykker krydres med salt og peber. Kom det tempererede smør i en foodprocessor sammen med persillen og blend det så meget det er muligt. Tilsæt raspen og osten. Smør fisken med persilleblandingen og bag dem i ovn i 10-12 min. ved 160C.

Perlebyg:
Hak skalotteløgene og sautér dem i lidt olie uden at de tager farve. Tilsæt perlebyggen og hønsefonden og kog det færdigt i ca. 30 min. Vend perlebyggen med ost, smør og purløg og smag til med salt og peber.

Fennikel:
Halvér fenniklerne og skær hver halvdel i 4 lange stykker. Del tomaterne i 4, befri dem for kerner og skær kødet i små tern. Hak skalotteløget og skær de sorte oliven i grove tern.

Damp fenniklen i lidt saltet vand i ca. 8 min. Tilsæt de øvrige ingredienser. Varm det hele godt igennem og smag til med salt og peber.

Persilleolie:
Skyl persillen grundigt og blanchér den hurtigt i kogende vand hvorefter den køles af i isvand. Pres væden ud af persillen og blend den med olien. Passér persillen gennem en fin sigte og anvend kun det øverste lag ren olie der samler sig på toppen, når det har stået lidt. Smag til med fint salt.

Læg perlebyggen på tallerkenen, fenniklen ved siden af, fisken ovenpå perlebyggen og hæld olien rundt om.

Billeder


Spørg Royal Greenland

i
Skriv teksten fra billedet