You have an outdated browser

Please update your browser

Update browser
Vis alle nyheder Nyt fra Grønland

Udvidelsesplaner på hovedkontoret

27.07.2012
Foto: jder@royalgreenland.com

Der er trængsel på Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk, og det har givet anledning til en dialog med Kommuneqarfik Sermersooq om køb af lokaler i bygningen, hvor hovedkontoret holder til.

Udvidelsesbehovene skyldes dels flere ansættelser på hovedkontoret i Nuuk, dels behov for en kantine, der også skal være med til at knytte medarbejderne tættere sammen i hverdagen. I dag holder de lidt over 50 medarbejdere til i hver sin etage og omgås ikke så meget hinanden, da de holder frokost i hver deres etager.

Pladsmanglen er ved at blive et problem efterhånden som der flere bliver ansatte på hovedkontoret. Flere alternative muligheder for udflytning af dele af hovedkontoret har været drøftet, eksempelvis til nogle kontorbygninger inde i centrum.

Men også mulighederne i selve bygningen, hvor hovedkontoret holder til, blev undersøgt, som nu viser sig at være til koncernens fordel, da man dermed undgår at splitte medarbejderne.

En påtænkt kantine skal også bruges som samlingssted ved større arrangementer som husmøder og lignende. I dag holdes der eksempelvis husmøder på en lang gang, da mødelokalerne på hovedkontoret simpelthen ikke er store nok.

Et eventuelt køb af lokalerne, der kan inddrages til udvidelsen, bliver drøftet på kommunalbestyrelsesmødet i slutningen af august.

Næste nyhed: Dansk studerende til RG Japan
...