30 tons rejer smidt ud
Royal Greenland blev nødt til at smide 30 tons rejer ud i Nuuk, efter at batteriet til en truck brød ud i brand om bord på trawleren Nataarnaq og emballage til rejerne tog skade af røgen.
Der udviklede sig giftig sort røg, og æske- og rejeposeemballager har taget skade af røgen fra branden. Rejerne er nu blevet kørt ud til forbrændingsanstalten og bliver brændt der.
Da trucken brød i brand, havde Nataarnaq fisket udenskærs i ca. et døgn, så det er ikke større mængder end 30 tons der blev smidt ud.
Tekst: Bula Larsen